Jesper Oehlenschlaeger Madsen

Jesper Oehlenschlaeger Madsen

Til begravelse i Mosta

BlogPosted by Jesper Oehlenschlaeger Madsen Thursday, December 13 2007 14:32:19

Der ligger en by på Malta som hedder Mosta. Og i denne by er der ingenting som er interessant at kigge på udover en kirke færdigbygget i 1860, som har verdens tredje eller fjerde største kuppel – alt efter målemetode. Lonely Planet beskriver det meget godt: ”Apart from the church, there’s not much else to see in Mosta”. Denne kirke er til gengæld også nærmest et must, når man tager til Malta. Så den drog Mark og jeg ud for at kigge på den 7. december.

Derfor var skuffelsen lidt stor da vi nåede til Mosta, og der udenfor kirken holdt en tom rustvogn, bag den en sort Mercedes, og bag den igen en hel stribe sorte BMW’er. Der var åbenbart begravelse – og det lades til at man åbenbart lejer ens biler, når man skal til sådan en. Vi havde således taget Maltas bumlende bussystem ud for at se en kirke, som vi ikke kunne komme ind i. Nå, men vi gav ikke op så hurtigt. Vi tog et par billeder af kirken, og begyndte så at gå rundt om den, for der var jo intet andet at se Mosta.

Her kunne man faktisk komme ind i en lille del af kirken, hvor der bl.a. var nogle fine kristusfigurer, en stribe billeder og en bombe! Under 2. verdenskrig faldt der nemlig tre bomber ned på kirken. De to kurede ned ad taget, uden at eksplodere. Den tredje faldt ned i kirken hvor 300 mennesker var samlet til en mindre kirketjeneste. Og bum bum – nej – den eksploderede slet ikke. Menigheden fortsatte gudstjeneste, nærmest helt upåvirket. Det var jo et mirakel, intet mindre! Det var naturligvis guds vilje, og derfor er de meget glade for deres bombe. I øvrigt var der i denne periode næsten ingen af tyskernes bomber som eksploderede, men det behøver vi ikke at snakke om.

I denne del af kirken kunne vi i øvrigt høre den sørgende menighed synge så smukt over deres afdøde. Enten har de nogle store kor i de Maltesiske kirker, eller også synger maltesere bare bedre end danskere – det lød i hvert fald ret godt.

For nu ikke helt at give op fandt vi en café, hvor vi kunne købe nogle store kager, til næsten ingen penge. Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen. Jeg elsker malteserne for deres kager. Da vi havde begravet (i hvert fald en del af vores kager – de var meget store) i vores maver, var bisættelsen også slut, og vi kunne komme ind i kirken. Kirken er ret storslået. Den er ikke specielt køn udenpå, men den er ret flot inden i. Kuplen dækker næsten hele kirkerummet – så taget er nærmest ene og alene en kuppel. Vi kunne dog ikke komme op i kuplen, hvilket ellers kunne have været sjovt.

Da kirken var set, kunne vi tage en bumlende bus hjem igen. Det var bus nr. 58 som kører lige forbi mig – jeg troede ikke det var muligt at være så heldig med busserne hernede. Undervejs kørte den også forbi universitetet (det ligger jo også nærmest ved siden af mig), og så Maltas helt nye hospital ”Mater Dei” (som ligger ved siden af universitetet). Det åbnede for ca. en måned siden. Mette og Britt (de to danske radiografstuderende) har i øvrigt været i praktik her, og kan belære os om at ”Mater Dei” betyder guds moder. Så blev I så meget klogere.

Blog ImageKirken i Mosta.

Blog Image

Kirken i Mosta, med alle de sorte biler foran.

Blog ImageBomben som mirakuløst ikke sprang.

Blog ImageKirken set indefra.

Blog ImageKuplen er næsten umuligt at fotografere indefra, så det bliver ikke bedre.

  • Comments(0)//malta.jesperomadsen.dk/#post37