Jesper Oehlenschlaeger Madsen

Jesper Oehlenschlaeger Madsen

Klassisk bilræs i Valletta og Floriana

BlogPosted by Jesper Oehlenschlaeger Madsen Friday, November 02 2007 15:07:20

Jeg ved at min far har ventet utålmodigt på denne artikel. Nu skal han ikke vente længere.

Det er naturligvis en naturlov at når man tager hjem fra en ferie bliver det godt vejr, på det sted man forlod. I de 14 dage mine forældre var her faldt temperaturen de fleste dage til under 20 grader. Der var temmelig meget regn, vinden var stærk, og solen kiggede ikke ligefrem forbi hele tiden. Mine forældre var vist ikke synderligt utilfredse. Jeg selv synes vejret stank. Mine forældre og min søster forlod øen lørdag morgen den 27. oktober. Ifølge min far en meget dårlig dag.

Det var naturligvis en skidt dag, fordi det gode vejr var vendt tilbage. Men det vigtigtste var dog nok at der var klassisk bilræs i Valletta søndag den 28. oktober, og udstilling af de gamle flotte biler om lørdagen.

Jeg kiggede således på bilerne om lørdagen. Lørdag aften var jeg på pub med Mark og en irsk medicinstuderende, og søndag skulle jeg så udsætte mit (grundet alkoholen) lettere tunge hoved for motorstøj og mandehørm. Jeg tog til Floriana (bilerne kørte rundt om Valletta). Jeg placerede mig lige efter et sving. Så jeg kunne rigtig høre når bilerne gassede op, på vej ud af svinget. Det var ret fedt at se en gammel Jaguar eller Bugatti give den gas rundt på den måde.

Da løbet var overstået, og jeg skulle hjem, blev jeg kørt af to gamle maltesiske mænd. Jeg var til bilræs i et par timer, og når der ikke lige var biler i nærheden, fortalte de to gamle maltesere mig om alt det jeg skulle se på Malta. Wilfred som var en 70-årig gammel dykker mente også jeg burde begynde at dykke, men det springer jeg nu nok over. Malteserne er generelt meget flinke og imødekommende, så falder man først i snak med dem, kan de sagtens underholde én i et par timer. Er man heldig, så får man åbenbart også et lift, så man slipper for bussen :o)

Her er et par billeder.

Blog ImageDer var ikke kun gamle biler til stede. My name is Bond, James Bond :o)

Blog ImageFlot Jaguar.

Blog ImageBuggattier på stribe

Blog ImageDer var nok flere mænd en kvinder til ræs.

Blog ImageHvad er det her for en bil? Den ser i hvert fald gammel ud.

Blog Image

Bugatti giver den gas.

Blog ImageTo Jaguarer.

  • Comments(0)//malta.jesperomadsen.dk/#post24