Jesper Oehlenschlaeger Madsen

Jesper Oehlenschlaeger Madsen

De ukrainske naboer!

BlogPosted by Jesper Oehlenschlaeger Madsen Saturday, October 20 2007 17:47:19

Mandag den 15. oktober, da jeg sad fredeligt i min lille lejlighed bankede det pludselig på døren. En af mine naboer var ved at gå i panik. Slangen der skulle gå fra det varme vand ind i vandhanen var gået i stykker, og nu fossede det varme vand ned i en spand som blev fyldt mere og mere. Jeg gik derind, og efter at have skiftet spande et par gange (med en masse vand på gulvet til følge), lykkedes det mig på en eller anden måde at få slukket for det varme vand, så problemet i hvert fald midlertidigt var løst. Så blev naboen meget glad, og jeg skulle absolut komme på middag en dag. Hun lovede at lave noget god ukrainsk mad, og da det netop var det jeg frygtede, sagde jeg, at det var da slet ikke nødvendigt.

Mine forældre var kommet til Malta om lørdagen (mere herom en anden dag), så jeg havde brugt et par aftener med dem, men tirsdag tilbragte jeg aftenen i lejligheden, da jeg havde været på uni helt til klokken 18. Pludselig blev der igen banket på min dør.

Ukrainerne havde lovet mig mad, og det skulle åbenbart være nu. Jeg kom derfor ind i deres lejlighed, som var fyldt med røgen fra deres cigaretter og måske også lidt mados, så det var bare ”dejligt”. Der var i alt tre mennesker i den lille lejlighed, to mænd og en dame. Alle i tredverne vil jeg tro. Den ene mand og damen var gift. Maden var allerede lavet, og første ret var typisk ukrainsk suppe som blev kaldet Borsjtj (jo sådan staves det). Jeg har senere fået at vide at det var rødbedesuppe. Det var en mærkelig rødlig suppe, som virkede lidt pulveragtig på bunden af tallerkenen. Efterfølgende var der kartoffelmos med en slags frikadeller til. Jeg må indrømme at jeg spiste moderat, jeg følge mig ligesom ikke så sulten. Jeg havde heller ikke helt styr på hvor fantastisk deres køkkenhygiejne var.

Til maden blev serveret rigtig billig rødvin (så bliver man nervøs for om man redder sig en hovedpine), men da de ville servere hjemmelavet sprit, som de opbevarede i et syltetøjsglad sagde jeg altså stop!

Herefter gik aftenen eller med at lytte til russiske fædrelandssange. Godt nok var de ukrainere, men Sovjet havde ikke helt sluppet sit tag i dem. Jeg fik at vide at USA var noget lort, EU var en pinlig eksistens uden ressourcer (og i øvrigt uden styr på noget som helst), Kina var ganske vist på vej op, men den sande supermagt var Rusland. Derfor var ukrainerne glade for at Rusland, Hviderusland og Ukraine havde sådan et tæt samarbejde. Jeg nikkede høfligt, og var meget imponeret over at møde mennesker som faktisk troede på den slags. De havde boet på Malta i fire år, men de talte et elendigt engelsk, og læste russiske aviser, så med Putins mediestrategi er det måske ikke så mærkeligt at de mente hvad de mente.

De var i øvrigt kede af at jeg ikke talte russisk. Det burde jeg begynde at lære en dag mente det. Godt så.

  • Comments(0)//malta.jesperomadsen.dk/#post21