Jesper Oehlenschlaeger Madsen

Jesper Oehlenschlaeger Madsen

Bloggen ændrer karakter.

BlogPosted by Jesper Oehlenschlaeger Madsen Friday, October 05 2007 20:46:50

Som nogle måske ved er jeg nu flytet til Malta. Derfor vil bloggen fremover ikke handle om politik (i hvert fald ikke særlig meget). Jeg vil bruge den som rejseblog - hvis ellers jeg får taget mig sammen. Som første indlæg ryger der lige en mail ud, som er sendt til en masse mennesker, men jeg skal nok forsøge at lægge andet end blot mails på bloggen :o)

Kære Alle!

Det er sagt at Cubas Fidel Castro engang fra FN’s talerstol lovede at formulere sig i korthed. Herefter holdt han (som altid) en tale der varede flere timer.

Uden at jeg i øvrigt vil sammenlignes med cigarlandets tilsyneladende udødelige diktator, laver jeg uden tvivl samme stunt. Jeg skal nok forsøge at gøre denne mail bare en smule kort, men jeg ved det ikke vil lykkes. Jeg har derfor fuld forståelse for at nogen af jer ikke får læst denne mail før om en uge (eller senere), men hvis i ønsker mine kontaktoplysninger, så bladr lige til bunden af mailen, der vil de være :o)

Jeg er, som de fleste af jer nok ved, flyttet til Malta. Ikke for altid, men i hvert fald for en lille semesters tid. Her er det meningen at jeg skal blive en lille smule klogere på livet og loven, og det underlige sprog engelsk, som nogen på et tidspunkt har ment vi alle skal lære, for at blive til noget i denne verden. Men lad mig starte fra en begyndelse, for ellers kommer jeg vist aldrig rigtigt i gang.

Den 17. september 2007 stod jeg med en alt for tung kuffert i Københavns Lufthavn, og sagde farvel til min søster, samt Frederik og Christina fra min læsegruppe, der havde været så venlige at dukke op, for at sørge for at jeg kom ombord på flyet.

Efter at have sagt farvel til dem, gik turen i flyvende fart fra Kastrup til Rom, og (efter et noget forvirrende skift, og en længere pause i Rom Lufthavn) videre til en lufthavn i Syditalien hvor flyet (til min store overraskelse) landede i et par minutter før det lettede igen og fløj det sidste stykke til Malta. Jeg havde været heldig at få en vinduesplads så op- og nedturene med flyet var faktisk ret flotte, selvom det på det tidspunkt var ved at blive sen aften.

I Malta stod jeg så ud, og gik med fuld forventning hen for at finde min kuffert. Den var der så ikke. Italienerne havde glemt at få den ombord på flyet i Rom, så der stod jeg i et meget varmt land i sorte bukser og vindjakke, og uden min bagage med shorts og tandbørste. Hrm. Det var varmt og jeg bandede indvendig, men der var ikke andet at gøre end at tage en taxa til hotellet. Airconditionen virkede desværre ikke, så jeg kunne svede videre mens jeg nød hotellets udsigt mod vandet og hovedstaden Valletta, og prøvede at undgå at kigge på hotellets lidt mere skumle grønne guldtæppe. Bortset fra en temmelig voldsom trafiklarm blev jeg enig med mig selv om at det slet ikke var så skidt endda.

Dagen efter fik jeg min bagage, og dagen efter igen kunne jeg så tage med en ejendomsmægler ud og se på en lejlighed lige ved siden af Maltas Universitet. Priserne var lidt dyrere end forventet, men det var stadig ikke meget dyrere end et kollegieværelse på Malta, så jeg flyttede glad og fro ind dagen efter. Lejligheden har et køkken/alrum/stue-gang værelse, som egentlig er meget hyggelig og så et soveværelse (samt selvfølgelig et badeværelse). Derudover en lille altan fra soveværelset med en udsigt ud over Maltas (efter min mening) ikke voldsomt flotte boligbyggeri. Der er bygninger så langt øjet rækker, og egentlig kan jeg meget godt lide at sidde derude.

Hvad jeg ikke havde lagt mærke til var at der lige under altanen (og dermed mit soveværelse) boede minimum 3 haner (muligvis flere). Sådanne fjerkræ galer ikke kun om morgenen, men kan også finde på at gale om natten. Når først én hale galer, vil de andre jo også være med og så kan de godt blive ved i en time. Første nat var jeg ved at blive skingrende sindssyg af det hanegal der skar i mine øre. Som nogle måske ved er jeg meget meget god til at sove, men dette her var godt nok noget for meget. Jeg overvejede meget at anskaffe mig en slangebøsse jeg kunne skyde hanerne med, når først de begyndte at gale!

Efter at have overnattet i stuen på (sove)-sofaen i en periode har jeg nu fået anskaffet mig et par ørepropper, og kan således atter nyde en god nats søvn under mit grønne lagen (her er lidt for varmt til dyne).

Jeg må indrømme at jeg ikke fik leget så meget turist som jeg havde regnet med de første par dage. Jeg fik set en stor del af Valletta fredag den 21. september. Desværre var det national helligdag så ikke alt havde åbnet. Jeg fik dog set stormesterens palads (nu præsidentpaladset), som helt sikkert er et besøg værd, men hvor man dog ikke kunne se så meget som jeg troede. Det var i stor stil gange flankeret af rustninger, enkelte store rum med forskellige udsmykninger. Et enkelt meget dunkelt rum, men udstilling af gobelinner med afrikanske motiver og så en masse dannebrogsflag. Dvs. dannebrog i en lidt anden udformning var også Johanitteriddernes flag. Disse har haft stor indflydelse på Malta, så det er egentlig deres flag man ser over det hele.

Ellers gik tiden i høj grad med frustrationer over at jeg ikke forstod busnetten. Ved busstopstederne står der mange steder bare Bus-Stop, men hvilket nummer der kører fra busstoppestederne og hvor busserne kører hen, er der ikke oplysninger om. Malteserne ved det heller ikke, for mange af dem bruger aldrig busserne. De kører bil (”busserne fungerer jo ikke så godt!”). Busserne er i høj grad nogle gamle skrammelkasser som har for nogens vedkommende har meget svært ved at trække opad bakkerne. Der er kun en dør, så man skal møve sig lidt frem og tilbage for at komme ind og ud. Og af og til er ringeklokken en snor i loftet man trækker i, hvorefter snorværket får en klokke til at sige ding. Så stopper bussen (i hvert fald for det meste, hvis ikke buschaufføren lige overhørte klokken, fordi han dyttede af en bil som ikke kunne finde ud af køre ordentlig). Trafikken er generelt et kapitel for sig. De kører i den forkerte side af vejen ligesom englænderne, og de har trafiktemperament som Italienerne, så det er noget sjovt noget. Cykler ser man intet af, og fortov er der for det meste, men det stopper ofte de steder hvor man har mest brug for dem :o)

I øvrigt er det ret specielt at stå på trappen til en helt proppet bus, mens bussen kører med åben dør, for at holde varmen ud. Så holder man altså godt fast :o)

Jeg blev også lidt irriteret over ikke rigtig af have et supermarked. Man går til slagteren og køber kød, til grønthandleren og køber grøntsager, til kiosken og køber avis og til minimarkedet og køber resten (jeg har ikke rigtig fundet nogen bager i nærheden, så der må man klare sig med minimarkedet). Så engang imellem kan man tage en bus (hrm) til Sliema (nærmeste storby, som reelt flyder sammen med Msida hvor jeg bor, men det svært at komme til supermarkedet med bus), og købe hvad man nu mangler i et supermarked.

Jeg havde også lidt svært ved at finde mig til rette i lejlighed alene, uden fjernsyn, uden Internet, og uden gang 2’s køkken til at blive underholdt i, når jeg kedede mig.

Jeg skal således blankt erkende at jeg var en smule frustreret de første par dage over at alting ikke bare fungerede som derhjemme :o)

Jeg var jo heldigvis ikke den eneste dansker der skulle herned. Mark (en anden københavnsk jurastuderende) ankom den 24. sep., så vil fik os et par Carlsberg den 25. og det var helt hyggeligt at tale med en anden dansker igen :o)

Samtidig begyndte jeg så småt at vende mig til det hele hernede. Jeg fik læst en masse bl.a. i en fantastisk bog om den engelske advokat Mr. Horace Rumpole (også kendt fra TV-serien Rumpole). En underlig kultfigur, som det er uransagelige årsager kun er meget få jurastuderende, der har hørt om.

Jeg faldt efterhånden også til i lejligheden (navnlig da ørepropperne sikrede min nattesøvn). Og det at der var en anden dansker hernede med de samme frustrationer over busnettet, var et eller andet sted meget rart.

Da køleskabet var blevet fyldt op med Heinz-ketchup og dansk Lurpaksmør følte man sig jo næsten helt hjemme. Og så begyndte uni. Den første dag var bare noget introduktion og rundvisning. I alt 280 internationale studerende startede (nogen flere end vi havde troet) herunder faktisk også to par danskere fra hhv. Ålborg og Odense.

Derudover mangler man lidt at blive introduceret for andre jurastuderende. Alt vi har set er 280 studerende, men hvem der er hvem er et godt spørgsmål. Da første dag var overstået har vi ret meget været overladt til os selv. Vi skal have fundet nogen fag inden 12. oktober, og derfra kommer vi forhåbentlig i gang med at studere, og møde nogle andre. I aften skal vi til fest med nogle jurastuderende, men det er 1. års og internationale i en blanding, så hvem der er hvem bliver nok lidt forvirrende.

Vejret. Man kan ikke være dansker uden at nævne vejret. Det er solskin det meste af tiden. Meget varmt (28 grader eller sådan noget). Mens jeg har været her har vi haft 2-3 temmelig voldsomme regnvejrsdage, der skulle komme lidt flere i oktober, men generelt har jeg vist ikke noget at klage over på den front.

I dag har jeg så fået Internet, hvilket har været længe ventet. Jeg skulle således være noget nemmere at få fat i. Skype vil blive brugt som telefon, og som udgangspunkt ikke som chatprogram. Det betyder at man kan fange mig på Skype, enten via Skype eller det danske fastnetnummer +45 36 99 16 84 (når jeg har min computer tændt, hvilket jeg vil forsøge at have når jeg er hjemme). Mit danske mobilnummer vil nok ikke blive brugt så meget, men eksisterer som altid på +45 27 12 33 39. Mit maltesiske mobilnummer er +356 99 82 49 93.

Adressen her hedder:
Jesper O. Madsen
Dainty Court
Fl. 6
Imhallef P. Debono Street
Msida
(Nej der er ikke noget husnummer).

I øvrigt vil jeg vist forsøge at blogge lidt på www.jesperomadsen.dk. Der vil i første omgang denne mail blive lagt ind om et par dage. Jeg vil nok også lægge lidt billeder op, men der altså ikke blevet gjort endnu.

Det må vist være det hele for denne gang. Der er meget mere der kunne skrives, men jeg har allerede skrevet for meget :o)

Mange hilsner

Jesper

P.S. Hvis i kender nogen som er sure over ikke at modtage denne mail, så send mig lige deres mailadresser, det er gået lidt stærkt med at sortere i mail-adresserne. Og skulle I ønske at slippe for at få flere mails, jamen så kan I da også bare skrive til mig :o)

  • Comments(1)//malta.jesperomadsen.dk/#post19