Jesper Oehlenschlaeger Madsen

Jesper Oehlenschlaeger Madsen

Luqa, Billund, København.

BlogPosted by Jesper Oehlenschlaeger Madsen Tuesday, December 18 2007 15:26:28

Jeg har hidtil forsøgt at holde mine indlæg i kronologisk rækkefølge. Det betyder at indlæggene fra mine ture af og til har ligget nogle dage tilbage, når de er blevet skrevet. Denne gang vil jeg dog gøre en undtagelse. Jeg er nemlig kommet til Danmark. Kun for at holde juleferie, jeg vender tilbage til Malta den 29. december. Ikke desto mindre kommer indlægget om flyveturen nu. De næste par uger vil jeg så bruge til at få bloggen up to date, med indlæg om bl.a. en dansk julefrokost, underligt maltesisk julepynt og en tur til Dingli Cliffs. Nok om dette senere.

Lørdag den 15. december var en underlig dag. Det var dagen hvor jeg skulle til Danmark. Aftenen inden havde jeg været i Valletta, og nu gik jeg lidt rundt i min lejlighed og forsøgte at forlige mig med tanken om at jeg skulle hjem. Jeg prøvede at få mig selv til at forstå at jeg ville kede mig ihjel ved at blive på Malta. Langt de fleste jeg kender hernede skal hjem på jul. Jeg ville intet have at lave, og hvorfor følte jeg egentlig det var lidt underligt? Det burde jo være skønt at skulle hjem. Alle de ting som har irriteret mig på Malta, havde jeg nu chancen for at slippe af med i to uger! Alligevel var en meget mærkelig følelse at vide at man om få timer sad i Danmark, og var tilbage i sine normale vante rammer.

Jeg gik ud af lejligheden, og ned til den store rundkørsel som ligger ca. 100 meter fra huset, hvor jeg bor. En stor kranvogn buldrede og lavede larm. Alt var som det plejede at være på Malta. Det hele larmede. Jeg ventede på en taxa. Solen skinnede fra en smuk morgenhimmel (ikke så tidligt, den var omkring 10). Hvad var det for en dag at forlade Malta på, tænkte jeg, vejret var jo skønt. Fra en formiddagstemperatur på over 15 grader til en dansk vinter. Jo nærmest tortur ;o)

En taxa kom kørende, i denne sad en irsk pige ved navn Rosiene, som vi har mødt hernede, og så Mark. Rosiene skulle med et fly lidt før os. Ryanair til Irland. Det er noget billigere end vores billetter. Vi tog turen til lufthavnen. Den ligger i en by kaldet Luqa, hvor der vist ikke rigtig er andet at se end selve lufthavnen. Kort efter vi var ankommet kom Dansk Folkeferies bus. Det var Folkeferie vi skulle flyve med på en slags ”sidste øjebliks billet”. Det betød også at vi havde pengene til billetten med i lufthavnen, og først fik billetten der. Vi betalte, vi tjekkede ind, og et par timer efter sad vi i et fly fyldt med danske charterturister med kurs mod Billund. OK, kun næsten alle var charterturister. Vi mødte også Hans Christian – manden fra Internet-Gamblin-Firmaet som vi havde mødt til den danske julekomsammen i Mellieha.

Da flyet lettede forstod jeg hvorfor det netop var den helt rigtige dag at forlade Malta på. V fik et rigtig flot glimt af Malta fra oven, da først flyet kom lidt op i højde. Jeg forsøgte at finde min rundkørsel og universitetet, men jeg måtte give op. Jeg kunne dog tydeligt se Valletta fra oven, en stor høj bygning i St. Julians (som vi har været på natklub i toppen af) og ikke mindst kirken i Mosta.

Herefter havde jeg svært ved at hitte redde i hvor vi var henne, men noget fangede jeg da – mest fordi piloten var rimelig hjælpsom undervejs med at fortælle hvor vi var henne. Det er sikkert meget godt at jeg ikke er pilot, for jeg ville nok sende flyet til Marokko i stedet. Vi fløj over det dybblå middelhav. Det var næsten helt svært at se hvad der var himmel og hav. Vi fløj over Sicilien og videre over Syditalien. Herefter kom der et par skyer, men det klarede op, da vi nåede til Alpernes sneklædte tinder. Hefter kunne man kigge ned på toppen af bjergene, og man havde nærmest en følelse af man kunne gribe fat i toppen af de små knolde under flyet. Nok meget godt at vi ikke åbnede vinduet for at prøve. For vi fløj i ca. 10 kilometers højde (så jeg havde ikke en chance for at gribe dem alligevel), og temperaturen var ca. minus 52 grader. Koldt?!? Nej da. Bjergenes former og den kolde temperatur, mindede mig om en storbarmet russer, der i en pause i en forelæsning fortalte mig om temperaturen i Sct. Petersborg sidste vinter. Minus 37. Og så brokker jeg mig over at skulle hjem til en dansk vinter!

Flere skyer kom over tyskland, men da vi nærmede os Danmark klarede det op. Aftenhimlen fra luften var rigtig flot. Vi landede i Billund, for at afsætte jyderne, hvorefter flyet fortsatte til København. Jeg har ikke helt styr på hvad vi fløj over, men er ret sikker på at det bl.a. var over København at jeg så en himmel i alle mulige rødlige farver. Aldrig har jeg set en så smuk himmel over København (på Røsnæs ja, men ikke over København). Himlen forsvandt desværre da man landede, skønheden kunne bedst ses fra luften – måske jeg alligevel skulle blive pilot... Vejret var godt. Koldt ja, og mørkt, men vejret fejlede ikke noget. Jeg var hjemme. Mine ben kunne sætte sig på dansk jord, før vi kunne gå ind i lufthavnen og hente vores bagage. En Metro tog mig det sidste stykke til Solbjerg Station. Tænk kun at skulle vente tre minutter på sådan en. Noget bedre end det maltesiske bussystem.

Hjemme igen på Diakonissen (da jeg efter lidt bøvl have fået fat i min nøgle). Julen 2007 skal, trods mine forventninger da jeg tog til Malta, fejres i Danmark. Og som altid ved farmors kødgryder i Kalundborg – jeg glæder mig allerede :o)

Blog Image

Mark og Rosiene i Malta Aiport.

Blog Image

Udsigt fra flyet. Jeg har ingen billeder ved start og landinger, da man ikke måtte bruge elektroniske ting under disse. Øv.
Blog ImageMere alpe-udsigt. Beklager det fedtede vindue. Det er ikke mig som har svinet det til

Blog ImageLufthavnen metrostation. Cool at man nu kan køre i metro hele vejen derud!

  • Comments(0)//malta.jesperomadsen.dk/#post39

Familien på nettet.

BlogPosted by Jesper Oehlenschlaeger Madsen Friday, December 14 2007 16:39:19

Det er efterhånden noget af en cyberfamilie jeg er i :o)

Min søster (Louise Oehlenschlaeger Madsen) har snart længe haft en hjemmeside. Den blev oprettet da hun sidste vinter drog til Frankrig for at arbejde på et hotel – og stå en hel masse på ski og snowboard. I dag arbejder min søster på Hotel Christian den Fjerde i København. Hjemmesiden er fyldt med billeder, og kan findes på www.123hjemmeside.dk/louise-

Nu er turen så kommet til min far (John Oehlenschlaeger Madsen). Han har for nylig oprettet en hjemmeside hvor han skriver om familiens campingture, lidt om sine biler og andre småting. Der er lige blevet lagt en artikel på hjemmesiden som blev bragt i magasinet camping i 1986. Den omhandler familiens tur til Nordkap i 1985. Det var på den ferie jeg fejrede min 1 års fødselsdag - og min søster, ja hun var ikke helt født endnu. Det er da sjovt :o) Hjemmesiden kan findes på http://johnomadsen.googlepages.com/

Så mangler vi bare at min mor (Anita Bretling Madsen) kommer på nettet også :o)

Blog Image

Her er de så: Far, Mor og Søster i Valletta.

  • Comments(0)//malta.jesperomadsen.dk/#post38

Til begravelse i Mosta

BlogPosted by Jesper Oehlenschlaeger Madsen Thursday, December 13 2007 14:32:19

Der ligger en by på Malta som hedder Mosta. Og i denne by er der ingenting som er interessant at kigge på udover en kirke færdigbygget i 1860, som har verdens tredje eller fjerde største kuppel – alt efter målemetode. Lonely Planet beskriver det meget godt: ”Apart from the church, there’s not much else to see in Mosta”. Denne kirke er til gengæld også nærmest et must, når man tager til Malta. Så den drog Mark og jeg ud for at kigge på den 7. december.

Derfor var skuffelsen lidt stor da vi nåede til Mosta, og der udenfor kirken holdt en tom rustvogn, bag den en sort Mercedes, og bag den igen en hel stribe sorte BMW’er. Der var åbenbart begravelse – og det lades til at man åbenbart lejer ens biler, når man skal til sådan en. Vi havde således taget Maltas bumlende bussystem ud for at se en kirke, som vi ikke kunne komme ind i. Nå, men vi gav ikke op så hurtigt. Vi tog et par billeder af kirken, og begyndte så at gå rundt om den, for der var jo intet andet at se Mosta.

Her kunne man faktisk komme ind i en lille del af kirken, hvor der bl.a. var nogle fine kristusfigurer, en stribe billeder og en bombe! Under 2. verdenskrig faldt der nemlig tre bomber ned på kirken. De to kurede ned ad taget, uden at eksplodere. Den tredje faldt ned i kirken hvor 300 mennesker var samlet til en mindre kirketjeneste. Og bum bum – nej – den eksploderede slet ikke. Menigheden fortsatte gudstjeneste, nærmest helt upåvirket. Det var jo et mirakel, intet mindre! Det var naturligvis guds vilje, og derfor er de meget glade for deres bombe. I øvrigt var der i denne periode næsten ingen af tyskernes bomber som eksploderede, men det behøver vi ikke at snakke om.

I denne del af kirken kunne vi i øvrigt høre den sørgende menighed synge så smukt over deres afdøde. Enten har de nogle store kor i de Maltesiske kirker, eller også synger maltesere bare bedre end danskere – det lød i hvert fald ret godt.

For nu ikke helt at give op fandt vi en café, hvor vi kunne købe nogle store kager, til næsten ingen penge. Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen. Jeg elsker malteserne for deres kager. Da vi havde begravet (i hvert fald en del af vores kager – de var meget store) i vores maver, var bisættelsen også slut, og vi kunne komme ind i kirken. Kirken er ret storslået. Den er ikke specielt køn udenpå, men den er ret flot inden i. Kuplen dækker næsten hele kirkerummet – så taget er nærmest ene og alene en kuppel. Vi kunne dog ikke komme op i kuplen, hvilket ellers kunne have været sjovt.

Da kirken var set, kunne vi tage en bumlende bus hjem igen. Det var bus nr. 58 som kører lige forbi mig – jeg troede ikke det var muligt at være så heldig med busserne hernede. Undervejs kørte den også forbi universitetet (det ligger jo også nærmest ved siden af mig), og så Maltas helt nye hospital ”Mater Dei” (som ligger ved siden af universitetet). Det åbnede for ca. en måned siden. Mette og Britt (de to danske radiografstuderende) har i øvrigt været i praktik her, og kan belære os om at ”Mater Dei” betyder guds moder. Så blev I så meget klogere.

Blog ImageKirken i Mosta.

Blog Image

Kirken i Mosta, med alle de sorte biler foran.

Blog ImageBomben som mirakuløst ikke sprang.

Blog ImageKirken set indefra.

Blog ImageKuplen er næsten umuligt at fotografere indefra, så det bliver ikke bedre.

  • Comments(0)//malta.jesperomadsen.dk/#post37

Mellieha Holiday Center.

BlogPosted by Jesper Oehlenschlaeger Madsen Sunday, December 09 2007 16:25:22

Lad os starte fra begyndelsen, og derfor ikke starte direkte ud med Mellieha Holiday Center, for hele historien skal nok med – bare for sjov. Lørdag den 1. december om aftenen drog 5 danskere (Rune, Mark, Mette, Britt og jeg) samt et italiener (Georgia) ind på en lille vin-restaurant i Valletta. Vinbaren er ekstremt charmerende. Man går ned ad en lille trappe, og ender så en rimelig højloftet kælder, hvor der er plads til ca. 15 gæster. Vinen står rundt på nogle hylder bag ved bænkene langs væggen, så af og til kommer værten (der var kun en vært og en ansat – sikkert noget familie) og spørger, om man ikke lige kan række ham den ene eller den anden vin. Køkkenet er i en kælder under kælderen, så bag baren er der en lille lem, som værten skal ned igennem, for at lave maden. Det er dog sjældent nødvendigt. Langt det meste mad er lavet klar, og kan varmes i en mikroovn. De fleste bestiller nemlig de små retter, hvilket reelt betyder at man får en masse brød, og så bliver der ved med at komme nye små retter i ca. 2 timer!

Lyset er dæmpet. Rundt omkring spiller nogle små højtalere nogle gamle klassikere – som til tider er næsten søvndyssende. Musikken lyder i øvrigt som noget der kommer fra en gammel rejsegrammofon. Når værten ikke betjener gæsterne står han selv med et glas vin i hånden og hygger om gæsterne. Stemningen er fantastisk – og vi lod os rive med. Så den ene flaske vin tog den anden, og snart blev klokken mange.

Normalt er det jo ikke et problem at tage ud og drikke meget vin på en lørdag aften, men når man skal op til julemad dagen efter er det måske ikke så smart. Og det var lige præcis hvad vi skulle. Vi var nemlig blevet inviteret til dansk julekomsammen på det danske feriecenter nær byen Mellieha. Det er her dansk folkeferie har deres feriecenter, og det er her der bor en masse danske turister. Stedet er dansk. Alle skilte er på dansk og engelsk. Der synges danske sange, og der tales dansk blandt gæsterne – omen der også er andre nationaliteter. Jeg mødte bl.a. et par nordmænd i bussen på vej derop.

Arrangementet var julehygge for danskere fastboende på Malta. Alle danskere var her ikke, det ved vi med sikkerhed. For vi havde kort forinden mødt en dansk dame i en bus, som havde boet på Malta i 17 år. Hende så vi ikke. Men her var dog en del danskere til stede (og deres familier, hvoraf en del var maltesere). Flere arbejdede hos dansk folkeferie. Vi sad ved et bord med en mand som arbejdede for en Internet-gambling firma – det er jo ulovligt at have disse firmaer i Danmark, så nu har man bare flyttet virksomheden til Malta. En del var kommet herned for at være her i et par måneder, men havde så fundet deres ægtefælle – hvorfor de var blevet boende. Så der var nogen der grinede lidt da vi sagde at vi skulle hjem til februar. De mente at vi skulle passe på ikke at blive hængene :o)

Selvom vi havde lidt hovedpine var det nu rigtig hyggeligt at være deroppe. Og rart endnu engang at få smagen af flæskesteg og rødkål. Derudover fik vi næsten samlet alle de danske studerende. Jesper (vi er to af samme navn) var i Danmark, men resten af os var taget derop. Så vi var 7 danske studerende til danskergilde.

I øvrigt kan jeg godt lidt forstå at folk bor oppe på feriecentret. Det ligger ganske vist langt væk fra Valletta og mange af øens seværdigheder, men Nordmalta er kønnere end området omkring Valletta, der er bare mere grønt omkring byen Mellieha.

På vejen tilbage til bussen gik vi langs vandet, og Mette mente lige at hun skulle ud og soppe lidt. Tænk at man kan det 2. december. Hun påstod dog at vandet ikke var meget varmt, men alligevel!!!

Der kommer billeder om et par dage, men lige nu er mit digitalkamera i en taske ude ved Mark, efter en julefrokost for danske studerende der. Så I må vente lidt endnu :o)

Så er der vist gået et par dage, så her er der nogle billeder.

Blog ImageDansk julemiddag i Mellieha Holiday Center

Blog ImageFra venstre: Pernille, Britt, Mette, Rune, Mark og Kunvel

Blog ImageUdsigt.

Blog ImageOK, måske var det lidt for koldt til at soppe Mette, men nu er det også December.

  • Comments(0)//malta.jesperomadsen.dk/#post36

Ghar Dalam og Borg nu Nadur

BlogPosted by Jesper Oehlenschlaeger Madsen Friday, December 07 2007 13:56:33

Det er da hvert fald nogle eksotiske navne jeg bruger i overskrifterne :o)

Lørdag den 24. November, var en smuk efterårsdag (hvilket vel lidt ville svare til en god sensommerdag derhjemme). Jeg kendte ikke rigtig nogen der havde tid til at lege turist med mig. Men jeg ville ikke lade dagen gå mig af hænde. Skal jeg nå at se noget af Malta, skal jeg jo prøve at udnytte dagene hernede, i stedet for bare at sidde foran min computerskærm og skrive på min blog. Hrm.

Mit mål var egentlig at tage til Ghar Hasan (som jeg vil beskrive den dag, jeg tager dertil), men planerne ændredes. Jeg tog bussen til den herlige busholdeplads i Valletta, og lyttede til busserne der som altid dyttede af hinanden, og (eg jeg nu blevet belært om) til ære for tritonfontænen i midten. Lydene blev dog nu krydret med julesange med tekster som: ”The snow is falling, all around you”, der buldrede ud fra enkelte boders højtalere. Temperaturen var et par og tyve, og jeg stod i t-shirt og havde det varmt. Julesangen: ”Jeg drømmer om en hvid sandstrand, med palmetræer og sommervejr” havde ligesom været mere passende!

Jeg tog så en bus ud mod Birzebbuga (en by i nærheden), men da jeg kom til at stå af lidt for tidligt, besluttede jeg mig for at besøge Ghar Dalam i stedet for Gar Hasan.

Ghar Dalam er en underjordisk grotte eller hule, som også kaldes ”Mørkets Hule” (eller også er det bare oversættelsen, hvad ved jeg). Der har tidligere været et underjordisk flodleje. Her har man fundet mange underlige skeletter af forskellige mini elefanter, mini flodheste og sjovt nok – kæmpe mus! En teori går på at Europa for mange år siden var landfast med Afrika. Malta lå i midten, og da havene steg, og landbroen mellem de to kontinenter forsvandt, strandede enkelte flodheste og elefanter på Malta. Man kan så kun forestille sig hvor rart det har været at være en stor elefant på en lille ø på størrelse med Langeland. Så i stedet for at uddø (i hvert fald i første omgang) skrumpede elefanterne og flodhestene, og blev meget små (ganske vist over temmelig mange år, i en eller anden form for darwinistisk evolution)

Hulen er i øvrigt ret flot – omen ikke særlig stor. Her er en del stalaktitter og stalagmitter og når solen står ind i hulen, og man står i modsatte side, giver det et ret flot lys. Udenfor hulen er der en lille have som egentlig er ret hyggelig. For at komme ind i haven foran hulen, skal man lige igennem et museum, hvor man kan se knogler og kopier af skeletter fra de underlige dyr (jeg er i hvert fald næsten sikker på at skeletterne kun kan være kopier).

Fra Ghar Hasan kan man gå til Borg nu Nadur som er et lille forfaldent bronzealdertempel. Jeg havde svært ved at finde stedet (som tydeligvis ikke er særlig turistet), men en malteser viste mig vej. I min søgen kom jeg åbenbart forbi en mur, som vidste sig også at være fra bronzealderen. Den skulle beskytte bebyggelsen ved Borg nu Nadur. Det fandt jeg bare først ud af da jeg kom hjem, men jeg fik lidt tilfældigt taget et billede af det :o)

Om aftenen var jeg så heldig at blive inviteret ud til spisning på et kollegium (med mere) kaldet Garden View. Her bor Britt og Mette, men nu også Kunvel og Pernille. Så nu er vi 8 danskere i alt (omen det ikke varer så længe, før Mette og Britt tager hjem igen). På Garden View var der fest – hvor man igen kunne få anledning til at se italienere te sig fjollet (hvilket danskere jo aldrig gør...). Bagefter tog vi til byen Paceville (den har jeg vist tidligere omtalt). Her fik jeg stjålet min jakke – og jeg som ikke troede der var kriminalitet hernede!

Nå, alt i alt en godt dag, hvor jeg fik set og oplevet en masse – på en ganske almindelig lørdag :o)

Blog ImageMig foran Ghar Dalam

Blog ImageKig ind i Ghar Dalam

Blog ImageKig fra Ghar Dalams indre, mod udgangen

Blog ImageSkelet af mini-elefant.

Blog ImageSå små har elefanterne og flodhestene på Malta været

Blog ImageMur til beskyttelse af bebyggelsen ved Borg nu Nadur

Blog Image

Bronzealdertemplet Borg nu Nadur.

  • Comments(0)//malta.jesperomadsen.dk/#post35

Marsaxlokk.

BlogPosted by Jesper Oehlenschlaeger Madsen Tuesday, December 04 2007 14:42:20

Torsdag den 15. november (dagen efter vores besøg på ridderhospitalet) havde vi heller ikke så mange timer. Så hvorfor ikke igen prøve at bruge lidt af tiden som turist på Malta? Derfor valgte Mark og jeg at tage af sted til fiskerbyen Marsaxlokk. Der er egentlig ikke så meget at se, bortset fra et lille marked, som sælger en masse souvenirers. Derudover er der en masse af de traditionelle maltesiske fiskerbåde. Næsten alle har et lille Osiris-øje foran, som efter sigende skulle bringe lykke på havet. Malteserne er temmelig overtroiske. Selvom der ikke er meget at se, er byen nu rigtig hyggeligt – nok specielt i godt vejr.

Vi spiste noget mad i middagssolen på en fortovsrestaurant med udsigt til de små fiskerbåde og et meget grimt kraftværk. Der var ret mange protester over at kraftværket skulle bygges netop der, da det ødelagde en ret smuk kyststrækning. Det skulle dog ligge der alligevel. Hvorfor?

Jo, malteserne går meget op i politik. De har to politiske partier, ”Labour” og ”The Nationalists”. Og de hader hinanden. Faktisk bør man ikke diskutere maltesisk politik på værtshusene. Det er ok at spørge ind til det, men lad være med at diskutere det. Det er en af de få ting hernede som kan ende i slagsmål.

Og hvorfor skulle kraftværket så ligge lige der? Jo placeringen blev engang vedtaget af en siddende regering, som gerne ville drille den siddende oppositionsleder. Oppositionslederen havde nemlig et sommerhus i nærheden. Ved at placere kraftværket der hvor man placerede det, var man sikker på at ødelægge hans udsigt mest mulig. Så der var jo slet ingen tvivl :o)

En anden ting som åbenbart kan ende i vold er trafikulykker. Efter at have ventet på bussen fra Marsaxlokk i ca. en time kom der endelig en bus (den første bus vi skulle have været med, valgte ikke at køre sin sidste tur den dag). Buschaufføren kørte en stor omvej. Måske ville han vinke til sin mor, eller køre forbi sin kærestes hus. Faktum er i hvert fald at han ikke fulgte ruten (hvilket er meget normalt hernede). Undervejs kolliderede bussen også med en bil (nu anden gang hernede jeg har siddet i en bus, som er stødt sammen med en bil, de kører som gale!). Det kom til skænderi, og buschaufføren fik et par på tuden af chaufføren i bilen (vi kunne dog ikke rigtig se det, derfra hvor vi sad, men et belgisk ægtepar var meget chokerede). Det er første gang vi har set vold på Malta overhovedet!

Nå, men mens de ”diskuterede” færdig, skiftede vi så bus igen. Det tog os 2½ time at bevæge os knap 10 km. Men OK: ”relax, this is Malta”.


Blog ImageFiskerbåde i byen Marsaxlokk.

Blog ImageOsirisøjet på en fiskerbåd.

Blog ImageUdsigten til kraftværket

Blog ImageEn lille politistation i Marsaxlokk - det kan man vist kalde nær-politi (byen har ca. 2000 indbyggere)

  • Comments(0)//malta.jesperomadsen.dk/#post34

Ridderhospitalet

BlogPosted by Jesper Oehlenschlaeger Madsen Wednesday, November 28 2007 18:09:57

Jeg vil først og fremmest beklage at jeg på det seneste ikke har været så flittig med at blogge. Det skyldes bl.a. en masse timer med en forfærdelig italiensk professor, for mange øl i byen Parceville (som udtales lidt ligesom Party-ville, og som lever op til navnet), samt generel dovenskab. Men, men, nu er jeg tilbage. Så der er kun at sige ”men bloggen var ikke død” (frit efter en titel på en norsk Olsen Banden Film).

Onsdag den 14/11 2007 bliver også en af vores sidste onsdagsture. Nu har vi nemlig fået flere timer om onsdagen, da det pludselig er blevet besluttet at vi på denne dag skal undervises i bioetik (et meget underligt fag, men faktisk – med ca. 2 lektioneres erfaring – det bedste fag vi har haft overhovedet). Mark og jeg drog med de to danske piger Mette og Britt til Valletta for at se det gamle ridderhospital. Det er lidt fusk, for jeg har været der én gang før, nemlig med mine forældre.

Malteserne blev en gang styret af ridderordenen Johanniterne (den orden som har et flag der minder rigtig meget om det danske, hvorfor det "danske" flag ses overalt). En ridderorden som bl.a. passede på syge mennesker. Derfor havde de et hospital i Valletta, hvor mænd (og kun mænd – kvinder blev åbenbart ikke syge i middelalderen) kunne blive helbredt for en masse sygdomme. Det var fedt at ligge der. Man spiste af sølvtallerkner (de var nemme at gøre rent), man blev tiltalt ”højt ærede Hr. Sygeramt” og hospitalet havde den højeste overlevelsesrate på operationer i Europa. Det skyldtes at man kogte knivene før man opererede – ikke fordi man kendte til bakterier, men fordi man syntes at varme knive skar så godt. Eneste minus var at man skulle ligge på ”værelse” med 572 andre mennesker. Hospitalet havde en stor sal med plads til 573 mennesker, og kapaciteten kunne udvides til 900 i nødstilfælde (og så er der nogen som i dag snakker om enestuer!).

Under ridderhospitalets store sygesal er der en masse skumle kældergange, fugten driver ned ad væggene, lugten er underlig rådden, og lyset kommer kun fra de lamper der nu er dernede. Under 2. verdenskrigs bombardementer brugte man disse kældergange til beskyttelsesrum. Her var plads til ca. 150.000 mennesker (ca. halvdelen af Maltas daværende befolkning). Så man kan kun forestille sig hvor rart det må være at sidde i disse skumle kældergange, mens bomberne har braget overhovedet på en, og stanken fra 150.000 mennesker har blandet sig med fugten fra den dunkelt oplyste kælder. Godt der ikke er krig hernede :o)

En del af ridderhospitalet er i dag indrettet til en lille biograf, hvor man kan få Maltas historie fortalt på 45 minutter. Smart. Der gik vi hen bagefter. Man får høretelefoner på, så man kan høre hele historien fortalt på dansk, af en gammel mand, som lyder ligesom fortælleren fra Asterix: ”Vi skriver året 50 før Kristus, hele Gallien er besat – hele Gallien?”

Dagen bød også på fortæringen af en grøn Maltesisk pebermønte-kage. Malteserne er kendte for deres fede kager, som smager fremragende. Den grønne kage er dog ikke ligefrem den bedste jeg har smagt.

Blog Image

Den gamle sygestue er i dag konferencerum/restaurant. Jeg tog også et billede uden blitz, så man bedre kunne se hvor stor salen var, men det er desværre ikke blevet så godt.

Blog ImageEt andet billede fra sygestuen

  • Comments(0)//malta.jesperomadsen.dk/#post33

Danskertur til Hagar Qim!

BlogPosted by Jesper Oehlenschlaeger Madsen Thursday, November 08 2007 22:50:26

Jeg ville her gerne have skrevet en lang fortælling om hvordan vi så nogle gamle stenaldertempler, og en blå grotte. Sådan ender fortællingen dog ikke helt.

Onsdag den 7. november var som sagt en onsdag, og onsdag betyder turistdag, for her har Mark og jeg kun én time, og den er om morgenen. Vi er ikke de eneste danskere på øen, bl.a. er her 2 danske piger (Britt og Mette) som er i praktik som radiografer (røntgenbilledfolk). De havde heldigt nok fri i denne uge, så nu var der dømt danskertur for fire danskere til 2 meget gamle maltesiske templer. Haqar Qim er det ene tempel (som vist faktisk består af to gamle templer), Mnajdra (hvordan så end det udtales) er det andet tempel. Templerne ligger meget tæt på hinanden. Haqar Qim er fra omkring 2400-2000 f.kr., og Mnajdra er muligvis endnu ældre. Inde i templerne skulle man bl.a. kunne se et alter og andre sjove gamle ting. Desværre var der lukket for indgangen til templerne to dage forinden (hvad vi ikke vidste), så vi kunne ikke komme ind. Vi håber de genåbner før vi tager hjem, men der stod intet om hvornår der er genåbning, så vi får se (”this is Malta, who knows”). Vi kunne dog komme rimelig tæt på templerne, og tage billeder gennem hegnet, så I bliver ikke helt snydt for billeder.

Fra de to templer er der i øvrigt en meget flot udsigt ud over middelhavet. Herfra kunne man også se ud til øen Fifla. Øen er Maltas fjerdestørste, men den er ubeboet. Englænderne brugte den i 25 år til at øve sig i at ramme rigtigt med deres bomber. Mette som havde dykket derude i nærheden, kunne i øvrigt berette at det var forbudt at komme for tæt på øen, da der stadig lå ikke detonerede bomber derude. Rart at vide :o)

I nærheden af to templer er der også en masse små huse hvor folk kan sidde og skyde fugle. Derudover er der en masse fugle i meget små bure. Jeg undrede mig naturligvis over hvad de skulle bruges til. Det er dog lidt med rejsebøger som med lov-paragraffer: Læs afsnittet færdigt, og du vil finde svar! Man sætter fuglene i burene, så de kan synge og dermed tiltrække andre fugle, som man så kan skyde. Smart.

Herefter gik turen ned til stedet, hvorfra man i meget stille vejr kan sejle ud til Maltas blå grotte. Desværre var vejret ikke meget stille (det vidste vi også godt før vi tog hjemmefra), så der sejlede ingen både til grotten. Vi fik os dog lidt mad her, før vi begav os mod busstoppestedet. Vi havde hørt at der ville gå lang tid før bussen kom, men vi var heldige. Der kom en turistbus (en af de der dobbeltdækkere uden tag på overetagen), og denne ville da gerne have os med. Så den kørte os til Sliema.

Alt i alt en god dag, men lidt trist at der var så meget der var lukket.

Blog ImageHagar Qim var desværre omkrænset af et hegn, og der var lukket.

Blog ImageHaqar Qim - foto taget gennem hegnet.

Blog ImageMnajdra - foto taget over et hegn (fra en bakketop)

Blog ImageDanskere (fra venstre: Mark, Britt og Mette), Fifla ses i baggrunden.

Blog ImageLokkefugl i et meget lille bur.

Blog ImageUdsigt fra ca. der hvor Mnajdra lå. Stenaldermændene kendte altså også til det der med belliggenhed.

Blog ImageUdsigt.

Blog ImageOplyst Fifla

Blog ImageBussen som tog os hjem

  • Comments(0)//malta.jesperomadsen.dk/#post29
Next »